Guest Performance

date

16. May 2018

time

20.00

location

see map

Ticket

Billetter à 100,- kr. og 50,- kr. (studerende og pensionister), ved indgangen

Jazzkoncert med:

Marcello Allulli Trio

Marcello Allulli - saxofon, Marco Bonini - guitar, laptop og Ermanno Baron - trommer

 

 

Den italienske jazztrio, Marcello Allulli Trio, der onsdag den 16. maj kl. 20.00 kan høres i Kulturdivisionen på det gamle slagteri i Holstebro, er sammensat af nogle af middelhavslandet Italiens fineste jazzmusikere.

 

Trioen består af kapelmesteren og saxofonisten Marcello Allulli, en veteran på den italienske og internationale jazzscene, den fremragende guitarist, Marco Bonini, og på trommer, Ermanno Baron, en førsteklasses, enestående rytmemusiker.

 

De tre musikere er hver især, når de ikke er forenede i Allulli Trio, aktive i en lang række andre italienske og internationale bands og musikalske samarbejder. Allulli selv har spillet med blandt andre den ekstraordinære tubaspiller Michel Godard, trompetisten Kenny Wheeler, klarinettisten Tony Scott og Rita Marcotulli. Sammen og enkeltvis har de optrådt på de mest betydningsfulde jazzfestivaler i for eksempel Umbria, Clusone og Atina.

 

Trioens alsidighed, talent og musikalske åndsbeslægtethed, med grænserne mellem neo-bop, funk, folkemusik, avant-garde og middelhavslandenes musikalske univers ophævede, løfter musikken i den velgørende fusion til et niveau, der er den rene fryd for øregangene.

 

Trioen befinder sig i Danmark i forbindelse med en forestilling på Odin Teatret den 18. maj. Denne forestilling, Per Bacco. Turbamenti di-vini, opføres den 20. maj på Det Italienske Kulturinstitut i København.

 

Koncerten er organiseret af Kulturdivisionen, Subhuset og Nordisk Teaterlaboratorium i samarbejde med Jazz 78, Jazzklub 93 Holstebro, Holstebro Musikskole og Holstebro Musikskoles Støtteforening.

 

Støttet af Holstebro Kommune.