Guest Performance

date

19. May 2018

time

19.00

location

Odin Teatret
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Denmark

see map

Ticket

120,- kr. Studerende og pensionister /Students and Pensioners: 60,- kr.

 

Koproduktion: Nordisk Teaterlaboratorium

 

Lange nætter tager sit udgangspunkt i den ca. 10 år gamle, berømmede film, Into the Wild, instrueret af Sean Penn, som handlede om at sige farvel til vores materielle samfund for at finde "det sande og ægte liv" i den vilde naturs ensomhed. Filmen fik stor succes både på grund af tema, skuespilpræstationer og betagende naturbilleder.

 

I Alices og Valerios version forfølges to spor: et realistisk og et drømmerisk. Forestillingen fokuserer på det det stærke forhold mellem hovedpersonen, der forlader civilisationen og søger ind i vildmarken, og hans søster. På smerten ved at blive adskilt og på håbet, som aldrig dør.

 

Rejsen ind i vildmarken bliver en kamp for uafhængighed, et opbrud fra et menneskes rødder, som får både hovedpersonen og tilskueren til at spørge ind til deres forhold til naturen og samfundet. De lange nætter kan føles endeløse, når man er alene og borte fra sin elskede. Men de kan også hjælpe én til at blive stærkere, til at vokse og blive klogere på sig selv og ens liv. Dog, i mørket om natten kan tankerne og minderne synes som drømmeagtige fald. Mod ødelæggelse eller frelse?

 

Alice Occhiali og Valerio Peroni arbejdede fra 2013 - 2016 som skuespillere, og meget andet, i Altamira Studio Teater, som var i residens på Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. I 2016 besluttede de sig for at danne deres egen gruppe og har siden arbejdet i Italien, Tyskland, Frankrig og Polen.

 

Lange nætter er instrueret af Alice og Valerio, og de har fået teknisk og kunstnerisk assistance af Federica di Cesare. Forestillingen er koproduceret med Nordisk Teaterlaboratorium.

 

Opførelsen foregår på engelsk.